Nyheder d. 14/09-2021

Helårsbadeforeningen Havets bestyrelse vil gerne sige jer TUSIND TAK for alle jeres tilmeldinger på vores hjemmeside. Det er virkelig overvældende med al den opbakning. Det rører mit hjerte og hele bestyrelsen at se, hvor mange der gerne vil være med til at opleve glæden ved helårsbadning i og omkring strandparken i Vallensbæk.

1. Vi optager til at starte med de første 700 medlemmer fra vores forhåndstilmeldingsliste under hensynstagen til fordelingen mellem kommunens egne borgere og borgere fra andre kommuner.

2. Hvis du ikke er iblandt de første 700, kommer du automatisk på vores venteliste, også selvom du ikke er bosat i Vallensbæk.

3. Du får besked, om du får tilbudt medlemskab, eller om du kommer på ventelisten via mail. Vi har ikke mulighed for at oplyse dig om, hvilken plads du har på ventelisten.

4. Hvis ikke du har skrevet dig på forhåndstilmeldingen, kan du enten skrive dig op på listen på vores hjemmeside http://badeforeninghavet.dk inden d. 1. oktober eller vente til efter den 1. oktober og skrive dig på vores venteliste, som vi opretter adgang til på vores hjemmeside.

5. I får tilsendt link til endeligt tilmeldingsblanket i løbet af næste uge. Datoen afgøres af, hvornår vi får oprettet en konto i banken. Husk I får besked på mail.

6. Valhal/faciliteterne åbner efter planen d. 1. december.

7. Ved tilmelding betaler du 100 kr. som Vallesbæk borger og 130 kr. for borgere fra anden kommune, som dækker medlemskab frem til åbningen d. 1. december, hvorefter Vallensbæk borgere blive opkrævet 400 kr. og 520 kr. for borgere fra anden kommune for sæsonen 2021/2022.