Saunagus er en aromaterapeutisk oplevelse i saunaen, hvor en gusmester hælder vand tilsat æteriske olier på de varme sten og fordeler den varme damp ved hjælp af håndklæder eller vifter. Gusen ledsages ofte af musik, og nogle gange er der et særligt tema. Andre gange anvender gusmesteren røgelse, urteudtræk, friske urter eller andre naturlige elementer, som understøtter oplevelsen.
Kombinationen af varme, dufte og stemning skaber en intens og sanselig oplevelse, som mange oplever har en positiv effekt på både krop og sind og kan bidrage til at sænke stressniveauet.
En enkelt gus varer typisk 10-15 minutter, mens en hel gussession normalt består af 3-4 runder over 1-1½ time med pauser imellem.
Det er en vigtig prioritet for badeforeningen, at gusmestrene er godt uddannede. Alle gusmestre deltager løbende i kurser, træning og fagligt sparring med hinanden.
